Er der noget, Stenbjerg Kro i Thy er blevet landskendte for, er det deres lækre “Nationalpark platte”, der indeholder “Smagen af Thy”.
Det var tidligere “Kromutter” Henny Mortensen, der tilbage i 2008 introducerede “Nationalpark Platten”, der siden er svinget over disken over 50.000 gange – mindst !
Nu har “Krofatter” Stefan Mortensen besluttet at give “Nationalpark Platten” det man populært kalder for en “makeover”. Men bare rolig !
“Konceptet er stadig det samme: Smagen af Thy og Nationalpark Thys spisekammer er i centrum for alle retter. Til gengæld er retterne nye, og serveringen er opdateret. Det betyder, at “Nationalparkplatten” bliver til “Nationalpark Frokosten”. Du får fem fine serveringer, som tilsammen udgør din – hvis vi selv skal sige det – ret lækre frokost. På den måde kan du smage lidt af det hele, af alt det, der smager fantastisk her i Thy”, fortæller Stefan Mortensen på Facebook.
På menuen er bl.a. røget krondyr og kapers af syltede ramsløgsfrøstande, rillette på øko-gris fra Kraghøjgaard i Vang, hjemmesaltede og marinerede sild, landet af fiskerene i Thy.
Den nye “Nationalpark Frokost” serveres allerede nu på hyggelige Stenbjerg Kro.






Fotos : Stenbjerg Kro