Nationalbanken skyder nu den sidste kontantkampagne i gang for at få danskerne til at aflevere ældre sedler og 1000-kronesedler, inden de bliver ugyldige 31. maj 2025.
”Rigtigt mange ved, at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver ugyldige. Men det kniber lidt mere med at huske, helt hvornår det sker. Derfor er fokus for denne kampagne udløbsdatoen og en opmærksomhed på, at det er ved at være oppeover,” fortæller Camilla Penn, chef for Sekretariat, Kommunikation og Strategi i Nationalbanken
Nationalbanken annoncerede for knap halvandet år siden udfasningen af 1000-kronesedlerne og seddelserierne fra 1944, 1952, 1972 og 1997. Siden har danskerne indleveret snart ugyldige sedler for 20,6 mia. kr.
Der er dog der dog stadig sedler for op til 4,6 mia. kr. i omløb, der ikke kan bruges efter 31. maj 2025.
Efter den 31. maj 2025 vil det kun være muligt at indløse de pågældende sedler på Nationalbankens tre indleveringssteder i henholdsvis Aarhus, Odense og København. Det kan ske et år frem til maj 2026.