900.000 ekstra kroner til lokale projekter

Erhvervsminister Simon Kollerup orienterede tidligere på ugen, at regeringen sender 30 millioner kroner ekstra i de lokale aktionsgruppers retning – beløbet svarer til den del af støtten den tidligere regering flyttede over som et led i arbejdet med landbrugspakken.

For LAG Thy-Mors betyder det konkret, at der tilføres yderligere 900.000 kroner til arbejdet med at udvikle landdistrikterne næste år. Pengene er afsat til projekter, der fremmer en bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

Pengene falder på et tørt sted. I år blev de nuværende 2 millioner LAG-kroner allerede brugt inden sommerferien. De sidste af FLAG midlerne på 1,7 millioner kroner blev brugt på mødet i september. De mange gode og kreative projekter betyder, at pengene hurtigt ”får ben at gå på”:

– Det er derfor glædeligt, at rammen nu forhøjes, så den samlede ramme for LAG og FLAG i 2020 bliver ca. 4,5 millioner kroner, fortæller formand Verner Petersen.

Han opfordrer til, at man allerede nu overvejer projekter, der falder ind under kategorien med bæredygtig udvikling og grøn omstilling, så man har projekterne klar til ansøgningsrunderne i 2020.

Foto: (Fra venstre) Medlem af forretningsudvalget Tore Müller, Erhvervsminister Simon Kollerup, Koordinator Inger Bøgh Bisgaard og medlemmer af forretningsudvalget Peter Sand Mortensen og Formand Verner Hastrup Petersen.

LÆS OGSÅ:

Regeringen afsætter 30 millioner kroner ekstra til landdistrikterne

 

Forfatter

Related posts

Top