82 årig kvinde frastjålet smykker på Fjordglimt

En 82 årig kvinde er blevet frastjålet smykker til en værdi af over 20.000 kr. på Fjordglimt i Nykøbing.

Tyveriet skete den 6. juni, men er først anmeldt nu.

Den 82 årige fik besøg af en falsk kvindlig hjemmehjælper, der kom med blomster og ville ind til den 82 årige kvinde.

Midt i forvirringen omkring besøget lykkedes det to medgerningsmænd at skaffe sig adgang til kvindens lejlighed, hvor man stjal et dobbeltkapslet guldur samt et guldarmbånd.

Politiet efterlyser en 20-25 årig kvinde med mellemøstligt udseendem, cirka 160 cm. høj og mellemlangt brunt hår og hører gerne fra vidner på 114.

De tre personer sættes i forbindelse med lignende tyverier i Thisted og muligvis også i Skive.

Forfatter

Related posts

Top