8. klasser fra Mors til Skills på EUC Nordvest

EUC Nordvest har for nyligt haft besøg af 8. klasse-elever fra Dueholmskolen, Lødderup Friskole og Sydvestmors Friskole. De lidt over 200 elever konkurrerede mod hinanden til Skills-konkurrencen og fik samtidig prøvet kræfter med de forskellige fagligheder, EUC Nordvest udbyder uddannelser inden for.

De mange elever konkurrerede klassevis mod hinanden, hvor Skills-konkurrencen gik ud på at få flest mulige point i de forskellige discipliner rundt omkring i værkstederne hos industriteknikerne, smedene, tømrerne, murerne og i auto-afdelingen. Eleverne fik også lov til at løse en opgave i Business-afdelingen, hvor de afprøvede afdelingens escape-room.

EUC Nordvest

Skills-konkurrencen blev afholdt over tre dage, hvor forskellige folke- og friskoler fra Thy og Mors deltog. Alle tre dage blev der fundet en vinder, og der var også en præmie til den klasse, der kom på 2. pladsen. Tre gode dage med Skills-konkurrencen er nu overstået, og teamleder og lærepladskonsulent Klaus Hedegaard er meget tilfreds med forløbet.

“Det er altid dejligt at få besøg af nogle grundskoleelever, der kan prøve kræfter med de forskellige erhvervsuddannelser – og så får de samtidig en god dag ud af det med deres klasse. Vi er glade for at være med til at skabe nogle gode rammer, hvor de kan snuse lidt til mange forskellige uddannelsesmuligheder, hvor vi også er her til at guide og svare på spørgsmål”, fortæller Klaus Hedegaard.

EUC Nordvest

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Sport, Topnyheder

Lokal golfstjerne på lokal sponsorjagt

Men i lighed med andre sportsudøvere, der ikke stiller op i holdsport, har hun svært ved at hente sponsorkroner. De fleste lokale virksomheder støtter nemlig kun holdsport.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

SparNord: 77 har forladt banken i efteråret – flere på vej

Flere ansatte har sagt op de seneste måneder - nu fyres 143 i Nykredit og SparNord på tirsdag
1 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Kronprins Christian skal i Livgarden

Fra sommer får et hold værnepligtige i Livgarden kronprins Christian som delingsfører.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.