8.-klasse prøvede kræfter med kommunalpolitik på Mors

Hvordan prioriterer man mellem flere lærere, flere ansatte på plejecentrene eller en ny sportshal? Det spørgsmål fik en 8. klasse mulighed for at tage stilling til, da borgmester Jens Dahlgaard inviterede eleverne til ungdomskommunalbestyrelsesmøde på rådhuset.

Her fik de unge et indblik i de svære prioriteringer, som lokalpolitikere står overfor, når kommunens budget skal lægges.

Eleverne blev blandt andet bedt om at tage stilling til spørgsmål som lejrskoler kontra rengøring hos ældre borgere, flere cykelstier eller en ny sportshal samt fordelingen af ressourcer mellem skoler og plejeområdet.

Efter de politiske diskussioner og afstemninger fik eleverne selv mulighed for at sætte emner på dagsordenen. Her pegede de blandt andet på behovet for flere tilbud til unge, bedre offentlig transport, flere midler til fritidsforeninger og spørgsmålet om, hvorvidt ældre elever skal have lov til at forlade skolen i pauserne.

Ifølge borgmesteren gav mødet et værdifuldt indblik i de unges holdninger og idéer.

– Det blev en dejlig og forfriskende oplevelse. De unge var dygtige til at diskutere politik på en saglig og konstruktiv måde, og det tager jeg med tilbage til borgmesterkontoret, siger Jens Dahlgaard.

Mødet er en del af arbejdet med at styrke ungdomsdemokratiet på Mors og give de unge en forståelse for de prioriteringer, der ligger bag kommunale beslutninger.

– Endnu en grund til at være stolt af Mors, siger borgmesteren.

af Christian Kjeldsen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.