57 gårde åbner dørene: Kom helt tæt på moderne landbrug

Søndag den 21. september kan danskerne igen opleve landbruget på nærmeste hold, når 57 gårde og virksomheder inviterer til Åbent Landbrug over hele landet.

Her kan gæsterne møde køer, grise, får og høns, komme med op i store maskiner og lære om, hvordan fødevarer bliver produceret i dag.

– Landbruget har altid budt danskerne indenfor. Vi tror på, at åbenhed og dialog er nødvendigt for at skabe tillid og finde bæredygtige løsninger, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Åbent Landbrug har været afholdt siden 1995 og trækker hvert år tusindvis af besøgende til gårde og landbrugsvirksomheder.

Som noget nyt i år kan gæsterne også blive klogere på de lokale grønne treparter, der spiller en nøglerolle i at omsætte nationale klimaaftaler til handling.

– Det er vigtigt, at vi kan formidle treparternes arbejde og åbne op for en dialog om dette, siger Jan Morre Christensen, projektleder i Åbent Landbrug.

Arrangementet byder på sjove oplevelser, frisk luft – og det er helt gratis.

Find de lokale deltagere her:  aabentlandbrug.dk.

Foto : Landbrug & Fødevarer

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.