56-årig anholdt for at true med pistol i centrum af Nykøbing

Politiet tog ingen chancer og sendte 4 patruljer afsted, da man modtog en anmeldelse om, at en mand havde truet en forbipasserende med en pistol i gågaden i Nykøbing lørdag eftermiddag kl. 17.10.

En halv time senere blev en 56-årig lokal mand anholdt – han havde dog ingen pistol på sig. Hundepatruljer har indtil videre forgæves ledt efter pistolen. Man ved endnu ikke om manden rent faktisk har været i besiddelse af en pistol. Derfor blev han løsladt efter endt afhøring, men er stadig sigtet for trusler.

Den 56-årige og den forbipasserende kender hinanden perifert.

Foto: Politi.dk

 

Forfatter

Related posts

Top