50-årig mand idømt behandlingsdom

Den 50-årige mand, der gennem længere tid har været i konflikt med sine medborgere i den lille landsby Bonnet sydvest for Lemvig, er blevet erklæret for sindssyg. Mandag blev han ved retten i Holstebro idømt en behandlingsdom. Det skriver TV Midtvest.

En mentalerklæring som blev fremlagt i retten pegede på, at den 50-årige mand er sindssyg med et stort forbrug af både cannabis og alkohol. Han er mistroisk, let krænkebar samt udadreagerende ifølge erklæringen. Det blev derfor anbefalet, at han blev dømt til behandling og altså ikke en almindelig fængselsstraf.

Med dommen er der blevet sat et foreløbigt punktum med utryghed i landsbyen, hvor den 50-årige gennem længere tid har haft et utal af både fysiske og verbale konfrontationer med bl.a. sine naboer.

LÆS OGSÅ:

50-årig i ny voldssag: Væltede kvinde af cyklen og slog hende med knytnæve

Arkivfoto: Christian Kjeldsen

Forfatter
Tags

Related posts

Top