48-årig med promille på mindst 2 fik beslaglagt bilen

Politiet valgte i weekenden at konfiskere end 48-årig morsingbos bil på stedet.

Kort efter kl. 02 natten til søndag blev manden standset ved Circle K-tankstationen i Nykøbing, og en alkometertest viste, at han langt fra var ædru.

Han havde nemlig en promille på hvad politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted beskriver som “langt over 2”.

Når promillen er så høj, så bliver der foretaget to test i løbet af 15 minutter:

– Og hvis den (promillen, red.) er over to begge gange, så tager man bilen, forklarer Jørgen Jensen.

En blodprøve skal nu klarlægge den præcise promille som Jørgen Jensen vurderer til at være i nærheden af 2,5.

Foto: Rådet for Sikker Trafik

Forfatter

Related posts

Top