33-årig mand fra Thyholm sigtet for falsk anmeldelse

En 33-årig mand fra Thyholm er sigtet for at have indgivet en falsk anmeldelse i en sag, der i første omgang lignede et tilfælde af livsfarligt hærværk på Oddesundbroen. Det skriver TV MidtVest.

Den 3. juni fik politiet en anmeldelse om, at der var spændt fiskesnøre ud over gang- og cykelstien på broen. Anmeldelsen kom fra den 33-årig mand fra Thyholm. Men Politiet er af den overbevisning, at manden selv har hængt snøren om, og derefter ringet til Politiet.

– Vi har ikke fundet grundlag for at sigte ham for at bringe andres liv eller førlighed i fare. Snøren har efter vores opfattelse været der i meget kort tid. Vi mener, at han har hængt snøren op og så ringet til politiet, som har bedt ham om at fjerne den igen, fortæller politikommissær Lilian Jensen til TV MidtVest.

Mistanken mod den 33-årige opstod, da man kiggede videomateriale fra broen igennen. På billederne ser man en mand, der til forveksling ligner den nu sigtede 33-årige.

For et års tid siden kom der en lignende anmeldelse om en fiskesnøre, der var spændt ud over broen. Dengang var det også den nu 33-årige mand, der anmeldte sagen.

Den 33-årige nægter sig skyldig.

Foto : Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top