32-årig fuld mand gjorde modstand: Politiet måtte bruge peberspray

En 32-årig mand fra lokalområdet måtte pacificeres med peberspray, da han natten til søndag modsatte sig at blive anholdt af politiet på Kolonihavevej i Snedsted.

Manden, som var meget fuld, råbte og skreg ude på gaden, og derfor blev politiet kort før kl. 01 tilkaldt. Manden havde dog ikke i sinde at samarbejde med de fremmødte betjente, som altså måtte ty til pebersprayen for at få manden anholdt. Derudover nægtede han at oplyse sit navn til betjentene, og derfor er han nu blevet sigtet for at lægge hindringer for politiets arbejde.

Derudover er han blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse ved at have optrådt verbalt uanstændigt.

Mandens identitet blev dog fastlagt søndag morgen, efter manden havde overnattet i detentionen.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top