31% af alle Nordjyder har besøgt Nationalpark Thy

31 procent af nordjyderne har besøgt Nationalpark Thy viser en meningsmåling, som Jysk Analyse har lavet for Nordjyske Medier blandt 1001 nordjyder.

Undersøgelsen viser samtidig, at 52 procent af nordjyderne ved, at der er en nationalpark i Nordjylland, og at den hedder Nationalpark Thy.

Lokalt er kendskabet til Nationalpark Thy meget massivt, idet 82 procent af alle borgere i Thisted Kommune kender den, skriver Nordjyske.

Også udlandet har fået øjnene op for nationalparken. En ny undersøgelse i Storbritannien viser, at Nationalpark Thy er den tredjemest kendte danske seværdighed udenfor København.

Forfatter

Related posts

Top