3 foreninger låner penge ud til Midtmors Sport-tilbygning

Det lokale foreningsliv på Mors støtter i den grad op om en tilbygning til Midtmors Sport.

Således har Nordvestmors BK, Morsø HK, Midtmors Gymnastik og Fitness i fællesskab lånt Midtmors Sport penge til udbygningen:

– Det er helt fantastisk, at vi løfter i flok, og at foreningerne tænker i helheden i stedet for udelukkende at tænke på deres egen forening”, fortæller centerleder Keld Andersen.

Bjergby SGIU som benytter Midtmors Sport til både skydning og gymnastik har samtidig doneret et pænt støttebeløb til udvidelsen.

Nordvestmors BK har i mange år haft en fond kaldet Nordvestmors Fonden som har skænket 50.000,- til byggeriet – Fondsbestyrelsen består af Formand for Nordvestmors BK Niels Dybdal, Ungdomsformand Helle Mikkelsen og Formand for Fonden Aage Larsen. Aage Larsen er mangeårig frivillig i Nordvestmors BK og æresmedlem af klubben.

På billedet ses bestyrelsen for fonden sammen med Centerleder Keld Andersen.

Forfatter

Related posts

Top