22 demens-nøglepersoner uddannet på Vibedal

Mandag den 20. juni var en festdag på Thisted Kommunes ældrecenter, Vibedal.

22 nye demens-nøglepersoner fik udleveret deres diplom for, at de nu har lært nye metoder og fået nye redskaber til at gøre demensramte beboeres hverdag bedre.

Diplomerne er udstedt af Sundhedsstyrelsens demensrejsehold og blev overrakt af leder Marianne Schjødt-Pedersen efter en intern konference, hvor uddannelsesforløbets resultater blev præsenteret for de andre medarbejdere på centeret.
På den interne konference blev der fortalt en række konkrete oplevelser fra medarbejderne om, hvordan de med succes havde brugt de nye metoder og redskaber til stor glæde for beboernes trivsel.

Aktionslæring
Tor Sundborg, der er konsulent i Socialstyrelsen, fortæller om det særlige uddannelsesforløb:

– Projektet her har haft det formål, at vække den viden til live, der allerede eksisterede blandt medarbejderne. Det særlige er, at vi har arbejdet på to fronter; dels i en proces, hvor vi lærer nye metoder og redskaber og dels får medarbejderne tilført ny viden i forløbet. Vi kalder det aktionslæring, og det er meget virkningsfuldt, fortæller han.

Det bekræfter leder Marianne Schjødt-Pedersen.

– Vi har virkelig fået frigivet en masse potentiale blandt medarbejderne, og samtidig har vi gennem projektet fået skabt ejerskab og korpsånd til at løfte den svære opgave med vores beboere, der er ramt af en demenssygdom, siger hun.

Leder Marianne Schjødt-Pedersen

Leder Marianne Schjødt-Pedersen

Nyt perspektiv
På samme tid har uddannelsesforløbet været svært og enkelt. En del af det kan virke banalt, men samtidig er det svært at gøre tingene anderledes i hverdagen.

Projektet har blandt andet arbejdet med at give medarbejderne et nyt perspektiv, når de møder en dement.
Marianne Schjødt-Pedersen forklarer:

– Som symbol har vi brugt vores rygsæk, som vi altid har på med vores egne erfaringer og opfattelser. Den skal vi stille ved siden af os og være langt mere nysgerrige. Prøve at sætte os ind i, hvordan den demente opfatter situationen lige nu og hvad vedkommendes udgangspunkt er. På den måde kan vi møde beboeren meget mere, og det øver vi os i.

Nye redskaber
Der er indført helt nye redskaber som blandt andet beboerkonference og kontakt-øer.

På en beboerkonference bliver der på en struktureret måde talt om beboeren, så der kommer mere viden frem om borgeren, som kan skabe en større forståelse for vedkommende. Her findes en lille dagsorden, man går frem efter og erfaringerne er allerede nu, at man kommer til at løse udfordringerne nemmere.

Kontakt-øer er tidsoaser, hvor en medarbejder gerne må bruge 10-15 minutter bare på at sidde og lytte og snakke med en borger.

– Når vi giver os tid og lytter anerkendende, får beboeren det endnu bedre. Vi er ikke altid gode til at give os den tid, men det er nu helt legalt. Vi øver os i at være mere end at gøre, siger Marianne Schjødt-Pedersen.

Demenskonsulent Malene Kjær Lassen fra Sundhedsstyrelsen interviewer social- og sundhedsassistent Dorthe Knattrup Sørensen

Demenskonsulent Malene Kjær Lassen fra Sundhedsstyrelsen interviewer social- og sundhedsassistent Dorthe Knattrup Sørensen

Blomsten gir andre øjne
Uddannelsesprojektet bygger på den engelske psykolog Tom Kitwood, der har arbejdet med personcentreret omsorg. Hans viden er kogt ned til en blomst, med nøgleordene kærlighed, tilknytning, inklusion, beskæftigelse, identitet og trøst. Lige præcis denne blomst hænger rundt omkring på Vibedal, for at huske personalet på det. Og det var også blomsten, som prydede de flotte t-shirts, som de uddannede nøglepersoner fik i gave sammen med en lille pin også med blomsten på.

– Med Tom Kitwoods tilgang får vi andre øjne på, hvad beboerne kan. Vi kigger på mennesket før sygdommen, og kigger på alle de ressourcer de har i stedet for, det de ikke kan. Når de selv fokuserer på det, de kan, bliver de gladere og vi øver os samtidig i, at turde snakke med dem om deres drømme og identitet. Det gør en stor forskel med denne tilgang, fortæller Marianne Schjødt-Pedersen.

Flere og flere demente
Baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen har etableret et demens-rejsehold og tager ud og uddanner plejepersonalet er, at der bliver flere og flere demente og borgere med demenslignende symptomer.

Det skyldes blandt andet, at der er bliver flere og flere ældre, men også at vi bliver ældre og ældre og derfor er risikoen for demens større.

– Med projektet her er vi blevet bedre til at være der for de demente. Vi øver og øver os, for det er ikke let at lave om på rutiner, men vi har allerede fået mange gode oplevelser med at gøre tingene anderledes til glæde for beboeren med demens og deres pårørende. Nu har vi påbegyndt rejsen og næste skridt er at udbrede vores nye metoder til resten af personalet, slutter Marianne Schjødt-Pedersen.

FAKTA:
Projektet er finansieret af regeringens satspulje
Thisted Kommune er udvalgt sammen med ni andre kommuner og er sammen med Svendborg Kommune, den første kommune, der er i gang med udannelsesprojektet
Ældrecentrene Sct. Thøgersgaard, Fjordglimt og Vibedal deltager i Thisted Kommune
Det er Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, der har stået for uddannelsen

Fakta om Sundhedsstyrelsens demensrejsehold
Formålet med indsatsen er at uddanne og udvikle kompetencer hos personale med en særlig faglig interesse for mennesker med demens. De skal blive bedre til at gå ind i komplekse demensproblematikker og varetage den daglige omsorg og pleje af beboeren med demens. Målet er at beboerne skal føle sig mødt og gennem en god kommunikation og relation med personalet oplever glæde og livskvalitet.

Forfatter

Related posts

Top