22 årig fra Snedsted fik konfiskeret bil

En 22 årig mand fra Snedsted, der er godt kendt af Politiet, fik i aftes konfiskeret en bil efter, at han havde overtrådt flere dele af færdselsloven flere gange i løbet af små to timer.

Kl. 21.50 træffer man manden i en bil på Plantagevej, I bilen lå et sæt stjålne nummerplader, og det blev han sigtet for.

kl. 23.20 stopper man manden kørende i samme bil med en ny nummerplade påmonteret. Den var også stjålet.

Og for at det ikke skal være løgn, blev manden stoppet kl. 23.30 i samme bil med endnu en ny og stjålet nummerplade påmonteret.

Herefter beslaglagde Politiet bilen, og manden er nu sigtet for flere forhold blandt andet at stjæle nummerplader, køre uden kørekort og køre uden forsikring i en uregistreret bil.

Der venter ham endnu en gang en større mellemregning med Politiet.

Forfatter

Related posts

Top