21-årig vanvidsbilist fra Mors kørte over 200 km/t på nedslidte dæk

En 21-årig mand fra Mors forsøgte søndag eftermiddag klokken 16.16 at køre fra en patruljebil i Thy.

På Kystvejen ved Stenbjerg satte at patruljebil efter manden, der kørte i en BMW. Da patruljebilen nåede 200 km/t kørte morsingboen stadig hurtigere. Efter nogle kilometers eftersættelse lykkedes det betjentene at bringe BMW’en til standsning.

Her blev føreren straks sigtet for vanvidskørsel og bilen blev beslaglagt på stedet. Foruden en sigtelse for hastighedsoverskridelsen bliver den 21-årige sigtet for at køre på fire nedslidte dæk. Desuden havde han ikke noget gyldigt kørekort.

– Uanset vind og vejr er det fuldstændig fjollet at køre godt 200 km/t – og at gøre det på nedslidte dæk gør det ikke bedre, lyder det fra politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

LÆS OGSÅ:

Foto: Niclas Jessen

Forfatter

Related posts

Top