21-årig slagter har overtaget Vesløs Kro

Den slagteruddannede Lasse Sørensen er ikke som de fleste andre på hans alder. I en alder af bare 21 år har han nemlig for nyligt overtaget forpagtningen af Vesløs Kro.

Hans forgænger, Jørgen Jacobsen, har drevet kroen de sidste 8 år, men en efter en blodprop i hjernen har han ønsket at trække sig tilbage.

Den nye krofatter kommer, trods sin unge alder, ikke til at revolutionere hverken rammerne eller menukortet siger han.

– Menuen består først og fremmest af traditionel dansk kromad som flæskesteg, wienerschnitzel, tarteletter, rødspætter, hamburgerryg og stegt ål, fortæller han til TV Midtvest.

Lasse Sørensen, der altid har drømt om at være selvstændig, kaster sig hundrede procent ind i den nye opgave som kroforpagter. Men en arbejdsdag dag på op til 18 timer syv dage om ugen er han flyttet ind i en lejlighed der ligger lige over kroens køkken.

Der har været drevet kro i Vesløs som har fungeret som spisested siden 1906 med kun få ophold i driften.

Foto: Vesløs Kro, Facebook

Forfatter

Related posts

Top