20 årig fra Mors kørte galt ved Vestervig

Kort efter midnat natten til lørdag rykkede Midt- og Vestjyllands Politi ud til et uheld på Vestervigvej ved Vestervig. Det viste sig at være et solouheld, hvor en 20-årig mand fra Mors var kørt i grøften i en varebil.

Indsatsleder Rasmus Evaldsen fra Nordjyllands Beredskab i Thisted oplyser, at man efter uheldet var i tvivl, om den 20-årige havde været alene i bilen. Derfor rekvirerede man Beredskabsstyrelsen til at sætte lys på området.

Det viste sig dog, at den unge mand havde været alene i bilen.

Forfatter

Related posts

Top