2.500 østarbejdere i sving i Thy Mors

3F Thy Mors anslår, at der er i omegnen af 2.500 østarbejdere i sving i lokalområdet, og at tallet stiger dagligt.

Ifølge Morsø Folkeblad har 3F principielt ikke noget imod, at de mange østarbejdere tager jobs indenfor gartneri, juletræsproduktion eller i fiskeindustrien sålænge, at det sker under ordnede forhold og man følger danske overenskomster.

Niels Jensen, der er formand for 3F Thy Mors siger til bladet, at man dog ser flere og flere sager, hvor udlændinge henvender sig til fagforeningen for at få klarhed over, hvorvidt deres ansættelsesforhold er i orden eller ej.

Der er kommet fokus på området efter, at DR i aftes sendte udsendelsen “Østarbejdernes Bagmænd”, der omhandlede netop problemet med ordentlige arbejdsforhold for østarbejderne.

Forfatter

Related posts

Top