19-årig tyveknægt gjorde det nemt for Politiet

En 19-årig mand fra Fjerritslev bliver formentlig ikke kåret til Årets Tyv ved den årlige generalforsamling i tyveknægte-klubben.

Onsdag først på aftenen ringer en far på vegne af sin søn til Politiet, for at anmelde et tyveri af et løbehjul til en værdi af 1500 kr. Løbehjulet stod parkeret ved Hyttefadet i Vilsund – i hvert fald indtil det blev stjålet.

Anmelderen går en runde, og kigger ind gennem ruderne på de parkerede biler i området. I én af dem ser han løbehjulet. Det var derfor en smal sag for Politiet at finde frem til ejeren af bilen, en 19-årig mand fra Fjerritslev, som efterfølgende blev sigtet for tyveriet.

Forfatter

Related posts

Top