187 trafikdrab i Nordjylland på 6 år

Selvom det går den rigtige vej, bliver alt for mange stadig dræbt i trafikken.

Vejdirektoratet har fra 2010-2015 analyseret alle dødsulykker i trafikken i Danmark sammen med politiet. Det har givet nye oplysninger om for eksempel hastighed, uopmærksomhed, vejrforhold, oversigtsforhold og vejforløb, køretøjernes stand samt trafikanternes brug af for eksempel hjelm og sikkerhedsseler.

Tallene placererer Midt- og Vestjylland på en kedelig førsteplads blandt landets politikredse, når det gælder dødsulykker. Her er i alt 187 blevet dræbt i trafikken i ovennævnte periode. Nordjylland indtagere andenpladsen i statistikken med 138 dræbte.

– Hastighed, uopmærksomhed og manglende orientering er faktorer, der spiller ind i mere end halvdelen af alle dødsulykker. Vejdirektoratet arbejder med at bekæmpe disse ulykker med for eksempel rundkørsler, heller, rumleriller og midterautoværn, men det er vigtigt, at trafikanterne også tager et ansvar for deres færden i trafikken, siger Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet

Dødsulykkesstatistikken viser, at op mod 23 % af de dræbte sandsynligvis kunne have reddet livet, hvis de havde brugt hjelm eller sikkerhedssele korrekt. Trafikanterne kan selv være med til at reducere antallet af alvorlige ulykker i trafikken. Det gælder både brug af sikkerhedsudstyr, valg af hastighed og opmærksomhed på det, der foregår i trafikken.

Arkivfoto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

Forfatter

Related posts

Top