Et farligt stof var ikke årsagen til, at en 18-årig kvinde afgik ved døden 8. juni, efter at hun havde tilbragt den foregående dag på Skive Festival.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X mandag eftermiddag.
“Den retskemiske undersøgelse viser hverken spor af euforiserende stoffer eller lægemidler. Vi har derfor ikke flere oplysninger til offentligheden om sagen”, lyder det fra politikredsen på X.
Den 18-årige kvinde blev fundet død i sit hjem, og politiet oplyste, at det ville efterforske dødsfaldet nærmere for at finde frem til en dødsårsag. De undersøgelser er nu færdige.






