170 prinsesser, superhelte, monstre og meget andet i Durup

Lørdag var der traditionen tro inviteret til fastelavnsfest i Durup Hallen. Og endnu en gang blev det et velbesøgt arrangement, hvor ca. 170 børn og voksne deltog med meget fantasifulde udklædninger.

– Det er både nemt og dejligt at være med til at arrangere lokale aktiviteter, når vi oplever så stor en opbakning, fortæller Poul Torp Pedersen, der er formand for Durup Hallens Støtteforening.

Durup fastelavn 3

Foreningens formål er at arrangere lokale aktiviteter i Durup Hallen og derved støtte op omkring den lokale anvendelse af hallens faciliteter. Særligt populære er ’Hop & Rul’ og fastelavnsarrangementet, men også foreningens lokale bioaftener, trækker mange børn af huse.

Fastelavnsarrangementet var arrangeret i samarbejde med Durup Hallen og sponseret af Dagli’Brugsen Durup og Spar Nord.

 

Forfatter

Related posts

Top