16-årig pige overfaldet i Thisted

En 16-årig pige blev lørdag omkring midnat natten til søndag overfaldet på Hundborgvej i forlængelse af gågaden i Thisted.

I et opslag på facebook fortæller Henrik Bisgaard Skovmose, der er far til pigen,  at en ung mand i 20’erne gennem noget tid havde fulgt efter hans datter, og forsøgt at skabe kontakt med en masse tilråb. Det blev efterhånden for meget for den 16-årige pige som til sidst svarede den unge mand igen.

Det resulterede i, at den unge mand slog den 16-årige pige som forsvarede sig selv med både slag og spark i en sådan grad at manden efterfølgende stak af.

Han havde inden han tog flugten forsøgt at tvinge pigen ned på jorden.

Nordjyllands Politi bekræfter at have modtaget en anmeldelse vedrørende overfaldet, men har overdraget sagen til Midt- og Vestjyllands Politi som blandt andet har Thisted som en del af deres kreds.

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen yderligere oplysninger i sagen af hensyn til den videre efterforskning.

Foto: Politi.dk

Forfatter
Tags

Related posts

Top