15-årig pige fik fængselsdom for trussel via Snapchat

En 15-årig pige sendte i april en truende talebesked via det sociale medie Snapchat til en 14-årig pige. I talebeskeden sagde den 15-årige blandt andet: “Du er så godt som død, din lille luder”.

Sagen blev i sidste uge behandlet ved Retten i Viborg. Her erkendte den 15-årige sallingbo, at hun havde sendt beskeden – en besked, retten takserede til 14 dages betinget fængsel. Pigen blev desuden henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet som et vilkår i den betingede dom.

“Med sin afgørelse sender retten et klart signal om, at det – uanset alder – er en alvorlig sag, når man på den måde fremsætter trusler mod andre”, siger specialanklager Jens Severinsen, der mødte i retten for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet betyder, at pigen sammen med sine forældre vil blive indkaldt til et møde i nævnet, der består af en dommer, en politiansat og en kommunalt ansat. Her skal parterne tale om, hvad der skal til, for at pigen trives og overholder loven, og hvilke aktiviteter og pligter der eventuelt kan hjælpe hende til et liv uden kriminalitet. Det er nævnet, der afgør, hvilke indsatser der skal sættes i gang.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Sport, Topnyheder

Lokal golfstjerne på lokal sponsorjagt

Men i lighed med andre sportsudøvere, der ikke stiller op i holdsport, har hun svært ved at hente sponsorkroner. De fleste lokale virksomheder støtter nemlig kun holdsport.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

SparNord: 77 har forladt banken i efteråret – flere på vej

Flere ansatte har sagt op de seneste måneder - nu fyres 143 i Nykredit og SparNord på tirsdag
1 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Kronprins Christian skal i Livgarden

Fra sommer får et hold værnepligtige i Livgarden kronprins Christian som delingsfører.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.