14-årige Frandsen fra Vesløs fik sin DM-bronzemedalje med posten

Dette års DM i motocross fik en brat afslutning.

Coronavirus og forsamlingsforbud har betød nemlig, at dette års DM-A i motocross blev afsluttet efter blot to afdelingsløb.

Første afdeling blev afholdt tilbage i medio august, hvor 14-årige Jakob Frandsen fra Vesløs formåede at kvalificere sig til en startplads som nummer to. Denne placering formåede han at forsvare, hvorfor han dengang kunne tage plads på podiets andenplads.

Ultimo august stod den så på anden afdeling, som blev afholdt på Mors. Denne gang formåede Jakob Frandsen at kvalificere sig som den femte bedste. Dette resultat formåede han dog at forbedre under løbet, hvorfor han sluttede dagen af som nummer fire.

Det var meningen, at tredje og sidste afdeling af dette års DM skulle være afholdt ultimo september. Øget restriktioner i forhold til Coronavirussen har dog betydet, at den tredje afdeling ikke vil blive afholdt.

Qua sine resultater i det første to afdelingsløb sluttede Jakob Frandsen på en samlet tredjeplads, hvorfor han reelt set skulle have været på podiet. Dette var dog ikke muligt, hvorfor han i stedet har fået sin bronzemedalje tilsendt med posten.

Den unge knægt, Jakob Frandsen, var utrolig ærgerlig over, at der ikke ville blive kørt flere løb i denne sæson. Fornemmelse af at få tilsendt sin medalje med posten var også en flad fornemmelse, fortæller den unge atlet.

Udover det danske mesterskab har Jakob Frandsen også fået mulighed for at stille op i det tyske mesterskab; ADAC. Dette er en mulighed, eftersom det tyske team, Becker Racing, har valgt at tilknytte Jakob Frandsen som kører. Af samme grund som i Danmark blev det tyske mesterskab desværre også afsluttet efter blot to afdelinger. Her formåede Jakob Frandsen at køre sig til en slutplacering i top-10, hvilket han selv vurderer som værende acceptabelt.

Forhåbentlig kan Jakob Frandsen se frem til en masse motocross i det kommende år – noget der grundet Coronavirussen desværre har været meget begrænset i 2020.

Foto: Kamilla Vinter Frandsen

Forfatter
Top