14-årig pige standset i klonet bil på Mors

Et par betjentene fra Midt- og Vestjyllands Politi gjorde formentlig store øjne, da de rutinemæssigt standsede en tysk ikke-indregistreret personbil på Blåborgvej i Rakkeby på Mors fredag aften kl. 20.22.

Bag rattet sad nemlig en kun 14-årig pige, som på grund af sin unge alder ikke kunne fremvise et kørekortet. Da patruljen efterfølgende aflagde den nærliggende adresse, som pigen er tilknyttet, et besøg tog sagen en drejning.

På adressen fandt politiet nemlig i alt fem biler, som man mistænker for at være klonede. De blev derfor taget med til nærmere undersøgelse. En klonet bil er ifølge Motor Magasinet en bil, som kører rundt med et andet registreret stelnummer, typisk fra samme mærke og model.

– Som eksempel kan en stjålet bil fra Tyskland blive kørt til en autoophugger og få andre registreringspapirer og et andet stelnummer påsat – typisk fra en bil som ophuggeren har liggende som egentlig er totalskadet, skriver magasinet.

På adressen traf politiet i en 30-årig mand, som blev sigtet for at have overladt føringen af bilen til den 14-årige pige. På adressen blev også den 30-åriges far, en 62-årig mand, truffet.

Desuden har politiet taget kontakt til den 14-årige piges værge, som er en 46-årig mand fra Spjald.

Sagen om de klonede biler ligger hos færdselspolitiet, som tager sig af den videre efterforskning.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top