Det Nordatlantiske Fyr fik Kulturpris Thy 2025

Solen strålede om kap med modtagerne, da Kulturpris Thy 2025 blev uddelt ved et velbesøgt arrangement i Plantagehusets gård lørdag eftermiddag.

Her kunne Kulturudvalgsformand Torben Overgaard (C) udråbe Hanstholm Fyrs Støtteforening som modtagere af Thisted Kommunes Kulturpris Thy 2025.

De fik prisen “For at sætte Hanstholm på landkortet, for det lange, seje træk, for ukueligt gå på kord og engagement i mødet med lokale og turister og for at gøre en forskel for vores fælles kulturarv”, Torben Overgaard blandt andet begrundede tildelingen med.

På scenen for at modtage prisen stod Else Marie Andersen, Gitte Iversen, Helge Gedebjerg og Jens Grud Sørensen – med ordene: “Fyret lyse stadig – for mennesker og for natur. Kom og vær med!”

Årets Unge Kulturtårn blev Trine Glintborg.

“For sin imponerende indsats som korleder for Nordvestjysk Pigekor. For at være omsorgfuld og god til at skabe plads til alle”, sagde Torben Overgaard.

Thomas Munk, Thisted Teaterkreds, modtog Æresprisen for sit mange årige arbejde med at skabe teateroplevelser i Thisted.

“For ildhu, utrætteligt engagement og arbejdsomhed gennem en lang årrække, for at skabe kultur for både store og små og for at være idérig, samarbejdsvillig og en ildsjæl uden lige”, begrundede Torben Overgaard.

Stort tillykke til alle !

Foto : Kulturrummet

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Flere expresbusser, nye stoppesteder og tilpassede løsninger

Fra 17. januar kommer der ændringer i køreplanen for Nordjyllands Trafikselskabs (NT) busser på Mors.
4 min read
Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Brand i komfur: Brandfolk bar det ud !

En brand i et hus på Hamborgvej øst for Hanstholm mandag middag skyldtes røgudvikling fra et komfur.
1 min read
Foto : Joao Filipe / DPPI
Sport, Thy, Topnyheder

Vintersæsonen starter i Malaysia med Crowdstrike Racing by APR

For Malthe Jakobsen er det startskuddet til jagten på den tredje asiatiske mesterskabstitel i træk.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.