Mors-Thy Håndbold klar til lørdagens intense julebrag imod Skjern

Årets sidste kamp på hjemmebane venter lørdag eftermiddag i Sparekassen Thy Arena | Mors. Skjern Håndbold gæster arenaen, og der er lagt op til et ægte julebrag mellem to gode hold, der ofte spiller intense og fede opgør mod hinanden.

Lørdagens modstander har efter en haltende start fundet melodien i Herreligaen og har med nogle flotte resultater mod stærke modstandere hentet 14 point i de første 15 kampe, hvilket er nok til en 8. plads. Det første indbyrdes opgør mellem Mors-Thy Håndbold og Skjern Håndbold var tilbage i 3. spillerunde, og den kamp endte uafgjort.

Mors-Thy Håndbold så ind i en december mod de fire mest formstærke hold i ligaen, og indtil videre er det blevet til tre point i de første to kampe mod SAH og TTH. Med en sejr over Skjern Håndbold kan vi se aldeles positivt tilbage på første halvdel af sæson 24/25, og samtidig vil vi kunne kigge tilbage på et helt efterår som liga-ubesejrede på vores stærke hjemmebaner i Thyhallen og i Sparekassen Thy Arena | Mors – og dét vil vi gerne!

Vi glæder os til en fed håndbolddag i arenaen. Efter kampen er der julehygge m/ DJ Arne G. i foyeren, hvor alle er velkomne. Kampen fløjtes i gang kl. 15.30.

Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold – Skjern Håndbold 
Lørdag d. 14. december 2024 kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors 
Dommere: Daniel Møller og Rasmus Dreier Høgfeldt
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app og via story på Mors-Thy Håndbolds instagram.

Kilde : Mors Thy Håndbold
Foto : Ole Geehrtsen

af Redaktionen

Relaterede artikler

Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Løbsk vindmølle på Legindvej i Thy

En styringsfejl har fået en vindmølle ved Legindvej syd for Thisted til at løbe løbsk.
1 min read
Mors, Topnyheder

Undren over Venstre : Politisk ordfører melder ud

Malte Houe, der er politisk ordfører, gyder olie på vandene.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Folk fra byerne gider ikke landsbyerne – jo de gider Sjørring

Børn, unge og ældre valfarter til Sjørring Bordtennisklub.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.