100 bordtennisspillere samles i Sjørring

Lørdag 18.3 samles godt 100 bordtennisspillere fra hele Jylland i Sjørring til Redoffice Konpap Cup.

Igen i år er det lykkes at samle et rigtigt stærkt felt. I den bedste herre-række er der deltagelse af flere fra den bedste række i Danmark. Her vil Tobias Lau, Viby – tidligere landsholdspiller – være blandt favoritterne, men flere kan udfordre ham. Emil Madsen fra Silkeborg kan være en af dem, men måske kan Sjørrings træner Steponkus Mindaugas, der spiller i B75 også overraske.

På damesiden bliver det et opgør mellem de 2 nykårede danske doublemakkere Pernille Agerholm og Pernille Søndergaard. Disse er gode bekendte af klubben, idet de begge har stået for træningslejre for klubbens piger.

På trods af at det nærmer sig sæsonslutning for bordtennis oplever klubben lige nu en ret kraftig medlemstilgang på ungdomssiden. De sidste gange er der dukket 3-4 nye spillere op hver gang.

Forfatter

Related posts

Top