100.000 forsikringskroner til Nationalpark Center Thy

Med 118.000 kroner fra Lokalsikringsprisen blev Støtteforeningen for Nationalpark Thy den absolutte topscorer, da Thisted Forsikring i dag uddelt over 200.000 kroner til gode lokale formål.

Man fik 18.000 kroner til at realisere et projekt med en bro over Ringbæk Sø.

– Broen blev fjernet og Naturstyrelsen har ikke haft penge til at etablere den igen, så vi er rigtigt glade for, at vi nu sammen med Thy Spejderne og en række lokale bidragsydere, der stiller maskiner mv. gratis til rådighed, nu kan gå i gang med at reetablere broen, lød det fra Jens Roesgaard fra Nationalparkens Støtteforening.

– men I skal lige blive stående, lød det pludseligt fra adm. direktør Dennis Rene Pedersen fra Thisted Forsikring.

Der var nemlig flere penge til støtteforeningen.

– Nationalparken har en storslået natur og er uden lige i Europa og jeg ved, at I arbejder med at lave et Nationalparkcenter. I er i gang med at indsamle penge til det, og målet er 1 mio. kr. og I har så vidt jeg ved indsamlet omkring 2/3. Vi vil gerne være med til at sikre centret således, at flere kan få øjnene op for Thy og derfor vil vi gerne give 100.000 kroner til indsamlingen, sagde Dennis Rene Pedersen.

Formand Bodil Gyldenkerne kvitterede for de mange penge, der nu bringer indsamlingen tæt på millionen, men det stopper ikke her.

– vi fortsætter indsamlingen. Millionen var et mål idet det er godt at have lokalt indsamlede midler før, vi rigtigt kan gå i gang med de store fonde. Men vi fortsætter den lokale indsamling, slog Bodil Gyldenkilde fast.

Der var mandag kl. 12.00 indsamlet 781.018 kroner og med de 100.000 kroner fra Thisted Forsikring, mangler der “kun” små 119.000 kroner før, at man har nået det første store mål.

Øvrige foreninger der fik støtte var:

Lokalsikringsfavoritter:
Haderup Borgerforening – 20.000 kroner til sikring af vej gennem byen for de bløde trafikanter.
Glyngøre Borgerforening – 15.000 kroner til at lave en vandlegeplads for hele familien
Morsø Bountainbikeklub til at etablere et spor til mountainbike-kørsel i Legind Bjerge.

Lokalsikringspriser:
Bedsted Skaterklub – 5.000 kroner til renovering af klublokale mv.
Nors Floorball Klub – 5.000 kroner til indkøb af blandt andet stave til floorball
Veterancafe i Skive – 10.000 kroner til indkøb af blandt andet en bærbar PC og andre ting til cafeen
Mors Thy Flygelforening – 10.000 kroner til at lave en turne til seks mindre byer og skoler med professionelle eller semi-professionelle musikere med tilknytning til Thy Mors
Limfjordens Idrætsforening – 15.000 kroner til at deltage i Søndersø Løbet, Idrætsfestivalen for SIND og andre aktiviteter for personer med sindslidelser.
Thisted FC Elite – 50.000 kroner til træningslejr i Tyrkiet.
Støtteforeningen Nationalpark Thy – 18.000 kroner til  bygning af bro over Ringbæk Sø samt 100.000 kroner til det nye Nationalpark Center Thy.

Næste uddeling sker til november.

Forfatter

Related posts

Top