10. klassepiger ryger mere end tidligere

Næsten en tredjedel af pigerne i de aalborgensiske 10. klasser tænder dagligt en cigaret. Det er væsentigt flere end i 2005, hvor det blot var 21 procent af pigerne, der hev en pakke tobak op at lommen, skriver DR Nordjylland.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af kommunens skoleforvaltning.

Tobaksforsker Charlotta Pisinger fra Københavns Universitet mener først og fremmest, at det hænger sammen med et stort fokus på udseende blandt teenagepigerne.

– Det med at være tynd er enormt vigtigt, og der er en udbredt opfattelse af, at rygning gør at man er slankere. Det er så ikke helt sandt, men der er mange piger, der begynder at ryge for at holde sig slanke, siger hun til DR Nordjylland.

Derudover kan der være sociale forklaringer på, at 10. klasserne ryger mere end andre.

– Der er en meget stærkt social gradient i rygning. Børn, der har svært ved indlæring og måske nogle problemer i livet vil tage 10. klasse, siger Charlotta Pisinger, der mener, at det presser tallene i vejret.

Rådmand for Aalborg Kommunes skoleforvaltning

– Det er alt for mange. Det skal vi forholde os til og finde ud af, hvordan vi laver en målrettet indsats, siger Tina Frech, der indtil videre afventer, at forvaltningen orienterer byrådspolitikerne om problemet.

Undersøgelsen viser også et generelt fald i antallet af rygere i 6. til 9. klasse.

Forfatter

Related posts

Top