Wild Stompers på Stjenbjerg Landingsplads

I samarbejde med Foreningen til Bevarelsen af Stenbjerg Landingsplads og Stenbjerg Fiskeriforening inviterer Jazz i Thy til frokostjazz i fiskerhusene. Wild Stompers spiller New Orleans-musik på deres egen måde.

Wild Stompers er en nordjysk trio med forkærlighed for New Orleans-musikken. Med en besætning bestående af guitar/banjo, bas og trommer ligger trioen et stykke væk fra de traditionelle jazzorkestre, men opfindsomheden og spilleglæden er stor. Wild Stompers puster simpelthen nyt liv i de gamle klassikere.

De lokale foreninger tilbyder fiskefrikadeller med tilbehør samt diverse drikkevarer samt kaffe og kage.

Jazz i Thy præsenterer Wild Stompers lørdag den 19. august kl. 11-14 i fiskerhusene på Stenbjerg Landingsplads.

Entré 80 kr.

Forfatter

Related posts

Top