Værdighed for borgere og ansatte

Af Bente Riis
Kandidat for Venstre, Morsø Kommune 

I Morsø kommune har vi masser af dygtige medarbejder, som kun vil borgerne det bedste. Men selv de bedste systemer kan trænge til et serviceeftersyn.

Vi skal have styrket det positive menneskesyn ned gennem hele systemet og det startes oppefra. Vi skal sikre værdighed på alle områder både for de ansatte og for de, som modtager ydelser i kommunen. Vi skal udvise respekt og selvrespekt for det arbejde, der bliver udført på vores institutioner.

Det er følelsen af eget værd, der skal være drivkraften på vores institutioner. Vi skal tænke tværfagligt og på den måde løfte de opgaver, som ligger i velfærden og som et tiltag, der kan være bærende i motivation og skabe arbejdsglæde på omsorgsområderne. Det er vigtigt, at der tænkes i helhedsperspektiv og alle interesser inddrages, når det handler om velfærd og omsorg.

Vi skal sikre, at ingen borger mister deres værdighed, hvis man kommer ud i sårbarhed og beder kommunen om hjælp. Ligeledes skal der være plads til en ”skæv personlighed” som ikke passer lige ned i samfundets kasser, stadig kan bevare sin værdighed.

Vi er alle pårørende til nogen, som modtager en eller anden form for ydelse fra kommunen. Som pårørende har vi brug for inddragelse og anerkendelse for at kan bidrage til at omsorgsområdet styrkes. Hvem sætter normen for hvad velfærd og værdighed er? Det må være noget vi gør i fællesskab, og det kræver en åben dialog.

Jeg vil medvirke til at skabe et samfund, der får den enkelte til føle et ansvar, for at yde en indsats og bidrage til velfærden og værdigheden.

Jeg vil arbejde på at sikre værdighed på alle områder, hvor kommunens borger kan få brug for støtte til at leve eget liv. Forandringer kommer ikke fra den ene dag til den anden, og de behøver ikke at være udgiftstunge, men de begynder i kommunalbestyrelsen.

Derfor stiller jeg op til valget 21. november for at tage ansvar.

Sammen for det Mors vi holder af.

Forfatter
Tags

Related posts

Top