Udvalgsformand: -Vi følger udviklingen omkring McDonald’s

I sidste uge skrev vi om en gruppe bestående af flere unge der skaber utryghed på havnen i Thisted, særligt omkring parkeringspladsen og de offentlige toiletter ved McDonalds.

Og netop den utryghed som gruppen af unge skaber har for nyligt været drøftet i Børne- og Familieudvalget i Thisted Kommune:

– Vi har for nyligt i udvalget haft en generel drøftelse om unges brug af alkohol, og færden i byen. Særligt de helt unge, fortæller formanden for Børne- og Familieudvalget Søren Kanne Zohnsen
der bekræfter at han er bekendt med, at der har været nogle uroligheder, særligt omkring McDonalds i Thisted.

Konstruktiv dialog med Politiet
Han fortæller, at den lokale SSP-medarbejder i det konkrete tilfælde omkring McDonalds har besøgt stedet nogle gange, og vil fortsat kigge forbi lidt oftere.:

– Derudover har der været en konstruktiv dialog med politiet, der vil patruljere omkring stedet når de har patruljer til rådighed i Thisted. Og så følger vi naturligvis udviklingen.

Flere borgere har på de sociale medier skrevet, at de unge mangler et sted at være hvilket kunne være med til at forhindre, at de samler sig omkring havnen og bymidten. Men den kritik afviser Søren Kanne Zohnsen:

– Generelt mener jeg vi har nogle gode tilbud for unge i Thisted. Ligesom vi har et aktivt foreningsliv.

LÆS OGSÅ:

Truende unge: Politiet og kommunen er opmærksomme på problemet

Foto: Google Maps

Forfatter

Related posts

Top