Tilfredshed med møde

De to kommunalbestyrelsesmedlemmer Pia Storm og Erik Vejling tog for 14 dage siden til Christiansborg, for at mødes med socialdemokratiets erhvervsordfører, Mattias Tesfaye angående deres bekymring vedr. den nye grunduddannelse til unge, som regeringen havde meldt ud med.

En reform som truer de lokaler uddannelsestilbud, som bl.a. Rolstruphus produktionsskole:

– Vi havde et rigtigt godt møde sammen med Mathias Tesfaye og Simon Kollerup, hvor vi fremlagde vores bekymringer ved at fjerne erhvervsuddannelser fra vores område, siger Pia Storm og Erik Vejling samstemmende.

Derfor var det med glæde at de i sidste uge kunne konstatere, at S, R og SF har stillet seks krav til forhandlingerne, hvor man bl.a. ligger op til at der fortsat skal være et uddannelsestilbud i alle landets kommuner.

– Vi er rigtig glade for de krav Soc. Dem. stiller til forhandlingerne. Hvis de krav kommer i gennem, så vil de lokale uddannelser blive reddet og derudover vil de være med til at give de unge en mere målrettet vej fra uddannelse til job.

Erik Vejling og Pia Storm er begge kommunalbestyrelsesmedlemmer for Socialdemokratiet.
Fakta:
Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre følgende krav til en kommende reform af de erhvervsfaglige uddannelser:

1: Alle unge skal have en uddannelsesplan, så også et ufaglært job efter 9 klasse bliver et skridt på vejen til formelle kompetencer.
2:Alle elever skal erklæres parate i 8/9 klasse til enten ungdomsuddannelse eller forberedende forløb
3: Der skal være uddannelsestilbud i ALLE 98 kommuner, og ikke som regeringen ønsker kun i 75 kommuner.
4: Det forberedende tilbud skal ligesom ungdomsuddannelserne være selvejende med et statslig taxametertilskud.
5: Kommunerne skal have medansvar for styring og finansiering.
6: Der skal IKKE være en fast grænse på 2 år for uddannelsens længde.
7: Eleverne skal have en ydelse, som er højere end den, regeringen og DF har vedtaget for produktionsskolerne i dag

Forfatter

Related posts

Top