Thy Race overtager Thisted Byløb

Hjerteforeningens Motionsklub i Thisted ønsker ikke at fortsætte med at arrangere Thisted Byløb. Thisted Byløb vil fremover blive arrangeret af Thy Race og Thisted Svømmeklub. Thisted Byløb er en klassiker i Thy med ruter på 5,5 km og 10 km.

Flemming Søvndal Nielsen fra Thy Race fortæller at Thisted Byløb altid har været blandt hans egne populære løb og et af de løb han selv har løbet tit.

– Jeg ønsker at skabe nyt liv omkring Thisted Byløb, hvor jeg får hjælp af Thisted Svømmeklub. Thisted Svømmeklub er for mig en naturlig samarbejdspartner, som jeg meget gerne vil støtte og samarbejde med bl.a. gennem Thisted Byløb, siger Flemming Søvndal Nielsen.

Thisted Byløb bliver fortsat med ruter på 5,5 km og 10 km.

– Vi indfører elektronisk tidtagning og opgradere depoterne på ruterne. I mål vil deltagerne kunne få en is samt en øl/vand fra Thisted Bryghus. Thisted Byløb vil fortsat henvende sig til alle. Både motionisterne, eliteløber og alle som ønsker at løbe eller gå en tur i hyggeligt samvær, fortæller Flemming Søvndal Nielsen.

Næste løb er tirsdag den 6. juni kl. 19.00 med start fra Thy Hallen.

Tilmeldingen er allerede nu åben på www.thyrace.dk, hvor der også kan læses mere omkring løbet.

Arkivfoto : Thy Race løb

Forfatter

Related posts

Top