Thy Party: Områdets største eSports-begivenhed

Det er efterhånden velkendt for de fleste, at eSport er kommet for at blive.

I den kommende weekend afholder Thy eSport traditionen tro områdets største computerparty; Thy Party.

Det foregår i Sparekassen Thy Arena på Mors, hvor det forventes at mere end 400 computerglade unge deltager.

Der dystes i forskellige turneringer, herunder de populære Counter Strike, League of Legends,Fornite og FIFA. Den samlede pengepræmiepulje i år på mere end 30.000 tusind kroner.

Billetterne kan købes online på www.thyparty.dk.

Foreningen bag Thy Party, Thy eSport Events, får stor lokal opbakning til arrangementet, hvor Thisted Forsikring, netIP og Sparekassen Thy har meldt sig som sponsorer, mens Morsø Ungdomsskole er medarrangør af årets arrangement. Slutteligt har Thy Party vigtige samarbejdspartnere i form af Thy Rock, Thy-Mors Energi og Radio Limfjord, som støtter med arbejdskraft, udstyr og promovering af arrangementet.

Arkivfoto: Thy Party

Forfatter
Top