Thisted FC tabte til Vendsyssel

Lørdag eftermiddag blev Thisted FC sendt på banen for første gang siden klubben tidligere på ugen fyrede Joakim Mattsson som cheftræner. Det fik dog ikke den store betydning – Thisted FC tabte til Vendsyssel, og har dermed ikke vundet i de seneste 12 kampe i 1. division.

Thisted FC bragte sig planmæssigt foran 1-0, da Jeff Mensah fandt vej til netmaskerne efter 17 minutter. Kort før pausen udlignende gæsternes Lucas Jensen dog til 1-1.

Godt 10 minutter før tid øgede Mikael Anderson gæsternes føring til 1-2, og med 4 minutter før sidste fløjt lukkede et selvmål af Glenn Rask endegyldigt kampen. Vendsyssel vandt kampen 1-3.

Thisted FC indtager 7. pladsen med 39 point, mens Vendsyssel med sejren stadig holder fast i muligheden for at sikre sig en af de eftertragtede pladser der giver oprykningskampe til Superligaen.

Der resterer 2 runder af 1. division. Thisted FC spiller allerede igen på onsdag, hvor man på udebane møder Fremad Amager.

Arkivfoto: Christian Kjeldsen.

Forfatter
Tags

Related posts

Top