Thisted FC lejer spiller i Vejle

Thisted FC forstærker sig til den kommende sæson.

Klubben oplyser på sin hjemmeside, at man har lejet den 20-årige kantspiller Christian Kudsk i Vejle Boldklub.

Han har trænet med Vejle Boldklub’s Superligatrup i den første uge af sommeropstarten, men er nu begyndt at træne med i Thisted.

– Opholdet i Thisted FC er en god mulighed for at komme til at spille på et højt niveau igen og få den spilletid, jeg behøver. Det har været godt, at jeg kunne spille på U19-Ligaholdet i foråret, men den mulighed er slut nu og jeg er kommet godt tilbage efter den lange pause jeg havde. Jeg har trænet med U19-holdet efter divisionsholdet gik på ferie og formen er, hvor den skal være. Jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater og glæder mig til den kommende sæson, siger Christian Kudsk.

Christian Kudsk har denne sommer været fem år i Vejle Boldklub. Han skiftede til Vejle Boldklub fra FC Midtjylland som U16-spiller i sommeren 2013.

Lejeaftalen med Thisted FC gælder foreløbigt for den kommende sæson.

Forfatter

Related posts

Top