Thisted FC henter spiller i FC Midtjylland

Thisted FC har indgået en lejeaftale med David Alkintola, der til dagligt spiller for FC Midtjylland frem til 30. juni 2016.

Lejeaftalen er resultat af klubsamarbejdet mellem de to klubber, hvor Thisted FC fra sommeren 2015 blev regionscenter for FCMs område 1 bedste ungdomsspillere.

– Med lejeaftalen med David har Thisted FC fået styrket offensiven og bredden i spillertruppen, hvor en oprykning til 1. division i sommeren 2016 er klubbens store målsætning, siger direktør Karl Kristian Guldhammer.

FC Midtjylland er glade for aftalen.

– David er en meget talentfuld spiller, men som mangler kamptræning på højere niveau, udtaler sportsdirektør Claus Steinlein, FC Midtjylland. Derfor skal David op og kæmpe om spilletid i Thisted FC og gøres klar til efterårets Alka Superliga. David er fortsat en spiller, vi har en stor tro på, og skal nu have kontinuerligt spilletid, i foråret i oprykningsspillet til 1. division, for at tage næste step i sin udvikling, siger sportsdirektør Claus Steinlein fra FCM.

Cheftræner Bo Zinck har store forventninger til den nye spiller.

– David Akintola var en spiller vi så, i efteråret ’15, i to reserveholdskampe, og der så han rigtig spændende ud. Stor fart og mange individuelle kvaliteter, så det bliver et frisk pust til hele vores offensiv, og det betyder vi bliver endnu sværere at have med at gøre. Det er en spiller, som kommer fra de danske mestre, og han er skolet særdeles godt i FCM. David kan sine fodboldting og lever professionelt. Vi er glade for at kunne leje en topspiller i vores samarbejdsklub, og vi håber, at David kan hjælpe os til oprykning, og vi kan hjælpe David til spilletid på FCM’s Alka Superligahold, i fremtiden, med en god forårssæson for Thisted FC. David Akintola er en kampafgørende spiller, som bliver spændende at se i aktion, og det er en forstærkning der vil noget. David er hentet til Thisted FC at spille og øge konkurrencen, og vi betegner ham som en startspiller, men han skal selvfølgelig bevise sit værd for at starte inde, siger cheftræner Bo Zinck.

Forfatter

Related posts

Top