Thisted FC henter ny cheftræner i Holstebro

Thisted FC har indgået en aftale med den 37-årige Bo Stougaard Thomsen fra Holstebro Boldklub, som fra den 18. juni skal sidde i cheftrænerstolen på Sparekassen Thy Arena.

Bo Stougaard Thomsen er ansat på en kontrakt som løber til sommeren 2020.

Thisted FC glæder sig til samarbejdet med Bo Stougaard Thomsen, som blev udvalgt ud af et felt på 10 ansøgere:

– Vi ser Bo Stougaard Thomsen som cheftræneren der kan tilføre vores hold fornyet energi, på træningsbanen og i kampene, til den kommende anden sæson i NordicBet Ligaen. Vi kender Bo som en aggressiv vindertype, analytisk, ihærdig og engageret træner der er kendt for at skabe gode resultater, fortæller direktør Karl Kristian Guldhammer.

Et step op
Om aftalen med Thisted FC fortæller den nye cheftræner:

– Det er først og fremmest et step op for mig at blive cheftræner for et hold i 1. division og NordicBet-Ligaen. Jeg arbejder stenhårdt for at rykke mig hele tiden, og det her er et stød opad i forhold til mine egne sportslige ambitioner, udtaler Bo Stougaard Thomsen.

– Jeg synes selv, at jeg har mange menneskelige værdier og sportslige forudsætninger for at skabe en nyt TFC hold. Det er en hård liga og stærke modstandere, og der er også stor forskel på økonomierne i 1. division, men min helt klare tilgang er ud fra en god base og derfra kan kreativiteten stråle. Vi skal vide, hvordan vi defensiv forholder os, og det giver plads frem på banen, så spillere tør gøre noget fantasifuld, siger Bo Stougaard Thomsen.

Forfatter

Related posts

Top