Thisted FC henter forsvarsforstærkning

Thisted FC har indgået kontrakt med den 25-årige stærke centerforsvarer Lukas Enevoldsen.

– Vi har fuldt Lukas gennem en længere periode og havde Lukas øverst på listen over stærke centerforsvarer efter det ikke lykkedes, at forlænge aftalen med Matej Podstavek. Lukas er en stærk fysisk duel spiller og
også en spiller der viser stort lederskab, udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

Også Lukas Enevoldsen er glad for skiftet fra Brabrand:

– Jeg er skiftet til Thisted FC, fordi jeg fik muligheden og klubben gerne ville have mig. Stemningen i spillertruppen er fantastisk og intensiteten til træningen er virkelig høj og det tiltaler mig meget med min fysiske spillestil. Thisted FC er også et klart step up i forhold til, hvad jeg er vant til.

Cheftræner Bo Stougaard Thomsen:

– Lukas Enevoldsen er en erfaren forsvarsspiller med stort F og en god duel spiller. Lukas er fysisk stærk, hurtig og god med hovedspillet i begge felter og det vil forstærke os på standardsituationer. Vi får endvidere en rigtig kriger der også verbalt påtager sig en masse ansvar på og udenfor banen.

Aftalen er foreløbig på 1 år og løber til sommeren 2019.

Foto: Erik Betie

Forfatter

Related posts

Top