TFC vinder over AaB’s ligareserver i målrus

Der blev ikke givet ved dørene, da Thisted FC’s 1. divisionshold i fodbold tirsdag mødte AaB´s superligareserver på udebane. Hjemmeholdet blev besejret med hele 2-6.

Og det var ellers ikke fordi AaB-holdet manglede gode spillere på holdkortet, der blandt andet talte Michael Lansing
Bardhec Bytyqi, Jakob Blåbjerg, Marco Meilinger, Robert Kakeeto, Frederik Børsting og nyerhvervelsen fra Tottenham – Filip Lesniak.

AaB blev da også ramt af en chokstart fra TFC, da Mikkel Agger efter et lille minuts spil sendte bolden i nettet til 0-1 på et flot indlæg af Sonny Jakobsen.

Efter 22 minutter fortsatte Sonny Jakobsen de gode takter og bragte TFC foran med 0-2 på straffespark.

Herefter kom AaB tilbage i kampen, da Frederik Børsting reducerede til 1-2 fire minutter senere og i det 38. minut blev det til uafgjort 2-2, hvilket også var stillingen ved pausen.

Efter pausen tog en vis herre ved Sead Gavranovic. Han scorede tre mål i løbet af kun 15 minutter i anden halvleg, og så var den kamp ellers lukket med en TFC føring på 2-5.

Mads Vang lukkede kampen for Thisted FC med en scoring til sejrsresultatet 2-6.

Foto : Rasmus Lykke

 

Forfatter

Related posts

Top