TFC-direktør: Vi går efter flere forstærkninger

Direktør i Thisted FC, Karl Kristian Guldhammer, har haft travlt den seneste tid. Mediernes interesse for klubben er nemlig steget markant efter den fremragende start i Nordic Bet-ligaen.

– Sejren mod Viborg har givet mediebevågenhed, og alle har snakket om den sensation det var at slå Viborg F.F., og det blev fulgt op af sejren i Roskilde. Fodbolddanmark har fået øjnene op for os. Spillerne har også oplevet, at der var opmærksomhed på deres præstationer, så det har givet en hel masse, siger direktøren til thistedfc.dk

Tilskueroplevelsen forbedres
Det større antal tilskuere i første kamp kom bag på Karl Kristian Guldhammer, som højt og helligt lover at optimere på alle fronter.

– Vi blev lidt overrasket over, at presset var så stort på boderne og billetindgangen, så det har vi evalueret på og ændret lidt i vores billettering. Vi har fået nye skilte op, som viser, hvor man skal gå hen, og bemandingen i boderne er blevet optimeret. Der er jo forskel på at være 600 i gennemsnit og op til 1.600 tilskuere. Vi har gjort de tiltag, der er nødvendige for at give en bedre servic, garanterer Karl Kristian Guldhammer.

Truppen skal forstærkes yderligere
At spillertruppen er stærk vidner de to første sejre om. Ikke desto mindre er klubben på jagt efter forstækninger:

– Vi går efter forstærkninger, og det skal være nogen, som kan forstærke fra dag et og gå ind i startopstillingen, siger Karl Kristian Guldhammer, men:

– Skal vi hente nye spillere, ud over dem vi har, så skal vi lave player-sponsorater.

Det generelle sponsorsalg er der allerde godt i gang:

–  Der været run på, og mange vil gerne bruge Thisted FC til deres markedsføringsplatform. Vi har fået mange henvendelser, og det har helt sikkert noget at gøre med, at vi spiller i 1. Division og vores gode start, fortæller Karl Kristian Guldhammer og forsikrer, at man rent sportsligt holder sig orienteret på spillermarkedet.

Thisted FC tager søndag imod FC Fredericia på Sparekassen Thy Arena. Der er kampstart kl. 13.45.

Foto: Rasmus Lykke

Forfatter

Related posts

Top