Teaterelever optræder på italiensk manér

Kulturmødet: Eleverne fra Morsø Gymnasium står ret op og ned på rad og række. Lejlighedsvis stamper de i taktfaste, stive rytmer eller vrikker energisk med hofterne til eksotisk musik, alt efter hvad den italienske stemme, der råber ordrer ud på engelsk, beder dem om. I spidsen for eleverne dirigerer smørtenoren Giuseppe L. Bonifati med sin eksotiske stemme de villige elever.

Sammen er de i gang med at forberede Kunstpartiets performance Kunst som Forsvar til Kulturmødet på torsdag, hvor eleverne spiller en vigtig rolle. De næste to dage øver Giuseppe L. Bonifati eller Jeppe, som han kalder sig, intenst sammen med eleverne i Gymnasiets teatersal og rundt omkring på skolen. Her er det muligt at møde eleverne og høre deres tanker om det eksperimentelle teater, og hvordan det er at arbejde sammen med en dygtig kunstner med sine egen budskaber.

De unge talenter er uformede og rå, men har måske alligevel allerede én idé om deres identitet som performere – hvordan spiller det sammen med en så alternativ kunstnergruppe?

Baggrund
Unge fra Morsø Gymnasiums teaterlinje skal sammen med den eksperimentelle, internationale teatergruppe Kunstpartiet optræde på Kulturmødet på Mors. Kunstpartiet er ført an af Giuseppe L. Bonifati, og de mener, at vi mennesker er under angreb fra en verden, der fremmer selvoptagethed og aggression. Frygten styrer mennesker, og vi prøver at holde angrebene ude med mure, men i virkeligheden er kunsten vores forsvar.

Hvornår:
Torsdag den 24. august kl. 15-16 

Hvor:
Teatersalen, Morsø Gymnasium, Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing og Kulturfjorden, Jernbanevej, Nykøbing 

 

Forfatter

Related posts

Top