Svineproducenter hårdt ramt i kølvandet på tørken

De tørre sommermåneder mærkes fortsat hos landbruget, der forventer et underskud på mellem 6,4 og 7,4 milliarder kroner i 2018. Det viser den seneste prognose for indkomsten i landbruget foretaget af branchens eget videnscenter, Seges, som er en del af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Underskuddet skønnes dermed en smule mindre end i slutningen af august, hvor prognosen var mellem syv og otte milliarder kroner. Det skyldes primært ændringer i markedsprisen og ændrer ikke på, at sommeren har været ualmindeligt hård, mener erhvervsøkonomisk chef for Seges Klaus Kaiser.
.

.
Tørken alene står for et tab på cirka seks milliarder kroner, der fordeler sig over både i år og næste år, vurderer Seges.

Hårdest ramt er svinebedrifterne, der gennemsnitligt står til at tabe mellem 1,6 og 1,9 millioner kroner i år. Det svarer ifølge videnscenteret nogenlunde til fem årslønninger for en landmand.
.

.
Næste år ventes et underskud for hele landbruget på mellem to og fire milliarder kroner, hvis man tager udgangspunkt i et normalt udbytte. Den nye prognose tager blandt andet højde for de seneste politiske tiltag – deriblandt en økonomisk hjælpepakke på 380 millioner kroner, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik et forlig om i september.

Forfatter

Related posts

Top