Stormen Knud ændrer retning inden landgang

Det varslede stormvejr i Vest- og Nordjylland kommer til at berøre en mindre del af det nordvestlige og nordlige Jylland, end DMI forudså torsdag.

Det oplyser meteorolog Anja Bodholdt fra DMI tidligt fredag morgen.

– Lavtrykkets bane ser ud til at have ændret sig en smule op mod det sydlige Norge, siger Anja Bodholdt om stormen, som har fået navnet Knud.

– Styrken af stormen vil være den samme, men fordi lavtrykkets retning har rykket sig, vil stormens udbredelse i det vestlige og nordlige Jylland være knap så stor som tidligere forventet, siger hun.

DMI fastholder dog sit kategori 2-stormvarsel for dele af Nord- og Vestjylland gældende fra omkring fredag middag.

Se de opdaterede varsler gældende for dit lokalområde HER

/ritzau/

Foto : Benny Bak

Forfatter

Related posts

Top