Stormen Johanne har tabt pusten

De nyeste prognoser indikerer, at stormen Johanne bliver knap så kraftig som først forudsagt.

Det vil dog fortsat være meget blæsende med hård vind til hård kuling med vindstød op til stormstyrke langs Vestkysten. De kraftigste vinde ventes i perioden fra morgenstunden og frem til sen eftermiddag. I resten af landet vil det også komme til at blæse, men vindstødene vil kun være af kulingstyrke. Det oplyser DMI.

Hurtigløber
Det kraftigste vindfelt vil hurtigt passere op over landet. Det betyder, at det enkelte sted kan forvente de kraftigste vinde i et par timer.

Den kraftige vind skyldes et for årstiden, usædvanlig kraftigt lavtryk, som er dannet på grænsen mellem den meget varme luft over Cental- og Østeuropa og den noget køligere luft over Vesteuropa. Lavtrykket tager natten til fredag en bane op langs den Jyske Vestkyst. Det kraftige vindfelt dannes på sydsiden af lavtrykket.

Flere tog aflyst
De første meldinger om vindstød af stormstyrke langs Vestkysten har fået Bane Danmark til at aflyse flere tog.

Ændringerne drejer sig om følgende ruter:

  • Esbjerg – Struer: Ingen tog fra fredag morgen og frem til klokken 11.00.
  • Struer – Thisted: Ingen tog fra fredag morgen og frem til klokken 11.00.
  • Langå – Struer: Ingen tog mellem Viborg og Struer fra fredag morgen og til klokken 11.00. Der kører et tog i timen mellem Viborg og Aarhus H.
  • Skanderborg – Skjern: Ingen tog mellem Herning og Skjern fra fredag morgen til klokken 11.00. Normal køreplan mellem Herning og Aarhus H.
  • Esbjerg – Tønder: Der er timedrift på strækningen fra fredag morgen.
  • Aalborg – Frederikshavn: Der er timedrift fredag morgen frem til klokken 08.00, herefter indstilles trafikken til klokken 17.00.
  • Vejle – Struer: Ingen tog mellem Struer og Herning fra fredag morgen til klokken 11.00.

    Arkivfoto: Benny Bak

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top